Hvordan virker programmet?

En spinningklasse består af en eller flere musikstykker og flere forskellige sprints.

Sprints er betegnelsen på de små intervaller, som klassen består af. Der kan være lige så mange sprints, som der er musik til.

Et sprint består af en metode (hvad skal vi), en længde, en watt % (belastning), en takt (RPM) og eventuelt en puls %.

Metoden bestemmer du selv. Der er oprettet nogle, som du kan vælge imellem, men du kan skrive hvad som helst.

Længde bestemmer du i sekunder.

Watt % er en betegnelse for hvor hård en belastning den enkelt kan køre med den fastsatte takt. De betyder, at man ikke kan komme over 100 % (går i stå).
Watt visningen er opdelt i fem farver:

  • Grå = 50 – 60 % (i timevis)
  • Blå = 60 – 70 % (flere timer)
  • Grøn = 70 – 80 % (højst en times tid)
  • Gul = 80 – 90 % (15-5 minutter)
  • Rød = 90 -99 % (5 minutter og ned til få sekunder)

For at opnå f.eks. 80 % kan man køre meget langsomt med stor belastning – eller meget hurtigt med lidt belastning.
Det betyder også, at man kan holde 80% med en belastning – men stige til 99 % med samme belastning ved at sætte takten op.

RPM er den takt der skal køres med. Du kan sætte en fast takt eller et interval, f.eks. fra 50 – 70 RPM gennem dit sprint.

Puls er den % af max. puls, som du har beregnet deltageren skal køre med. Her kan sættes en fast puls eller et interval.

Alt vises i afspilleren, som det kan ses på billedet.